I kølvandet på #metoo er fulgt en stigende opmærksomhed på, at krænkende oplevelser, der har sat negative spor i krop og sjæl, kan, må og skal man tale om.

Har du krænkende oplevelser med i din bagage? Tal om dem. Det er lige meget, hvordan og hvornår krænkelsen fandt sted. Hvis oplevelsen stadig fylder for meget i sjæl og krop, hjælper det at sætte ord på den. Både for at forstå, hvordan krænkelsen stadig påvirker dig og for at igansætte arbejdet med at slippe fri af dens negative langtids-konsekvenser.

Tal med en, du har tillid til. En god veninde. Din ægtefælle eller partner. Din mor. En du ved vil forstå og støtte dig. Bliver de negative konsekvenser alligevel hængende i måneder eller år efter krænkelsen fandt sted: Søg professionel hjælp til at slippe af med dem.

#Metoo

#Metoo-bevægelsen har siden efteråret 2017 givet verden lejlighed til at revurdere, hvordan man taler til og behandler hinanden.

Alle, der mister et privilegium, gør modstand. Så selvfølgelig har der været og vil fortsat være modstand mod at fratage en stor gruppe menneskers kulturelt betingede privilegium: At behandle mennesker, man betragter som underordnede, præcis som man vil.

Er det ikke det, #metoo handler om? At nogle mennesker, især mænd i magtpositioner, påberåber (har påberåbt!) sig ret til at behandle underordnede  i almindelighed og kvinder i særdeleshed, præcis som det passer dem? Uden fornemmelse for, at deres adfærd kan være så krænkende, at det har negative langtids-konsekvenser for dem, det går ud over?

Kulturelt betingede privilegier forsvinder ikke med et trylleslag, men starten gik i efteråret 2017. Udviklingen er stadig kun på vej op, som solen på billedet er på vej op over Øresund. En dag bliver det forhåbentlig logik for alle, uanset social status og køn: Uanset hvem man er og hvilken magtposition, man befinder sig i, er krænkende adfærd bare ikke i orden.

Er jeres relation gået så meget i hårdknude, at I ikke ser hinanden mere?

Mon ikke, vi alle har prøvet det: Noget går galt og en god relation holder op med at være det, den var. Uanset om det er familie, venner eller kolleger, er det smerteligt, når noget godt ikke længere er, som det var.

Hvis I ikke har talt om, hvad der gik galt, kender du kun din egen side af historien. Der er altid to sider. Så længe du ikke kender den anden side af historien, er gæt og andres udlægning af situationen de eneste muligheder, du har. Desværre er det let at gætte forkert og andenhånds-beretninger dækker aldrig hele historien.

Tænk over, hvordan du bedst får rakt hånden ud til den, du har mistet kontakten til.

Det er en god ide at vente med at kontakte til du den vrede, der måske fulgte med, er begyndt at slippe sit tag i dig. Slip gætterier om, hvorfor der blev sagt og gjort som der gjorde. Den anden gætter lige så meget som dig. Og tager formentlig lige så meget fejl i gætterierne, som du gør. Der kan spildes en masse unødig energi på at gætte og være vred og ked af det.

Relationer dør, når den ene eller begge parter finder nye veje, der ikke længere matcher. Det er helt naturligt og en del af livet, det er ikke den slags brud, jeg skriver om her. Det er et brud, hvor den ene eller begge står tilbage med en følelse af at have mistet noget vigtigt.

Vær den stærke. Ræk ud

Savner du jeres relation? Så find ro med din vrede og find ud af, hvad du kan gøre, for at genetablere relationen. Hvis du altså gerne vil gen-etablere jeres relation.

Fortæl, at du er ked af, at jeres relation er gået i udu og at du ønsker, I kan finde ud af det sammen igen. Måske kan du skrive et brev/en mail/en besked, bare til en start?

Vær varsom i dit sprogbrug. Skriver du, så læs igennem mange gange, både med dine egne og med "modpartens" briller på, før du trykker send. Udelad alt, der kan opfattes som angreb, vrede eller krav. Lad det stå helt åbent, hvordan I kan få genetableret jeres relation, så I er to om at bestemme hvordan.

Fortæl, at du vil jer. Fortæl, at du savner. Fortæl at jeres relation betød og stadig betyder noget. At du er ked af, at den ikke er der mere. Fortæl, at du ikke forventer jeres relation bliver, som den var før bruddet. At du håber, I sammen kan etablere en anden og måske endnu bedre relation end den, der gik i stykker.

Fortæl, at du er sårbar, usikker og utryg ved at forsøge at at genoptage jeres kontakt, men at du gør det, fordi du vil. Fordi du kan. Fordi du håber. Fordi du tør.

Uanset om du skriver, ringer eller dukker uanmeldt op: Lad vreden holde fridag, vær åben. Vælg dine ord med omhu og brug dem varsomt og uden fordømmelse.

Accepter, hvis der går lang tid - uger eller måneder - før modtageren er klar til at svare.

Reaktioner

Det bedste er selvfølgelig, hvis du får en positiv tilbagemelding. At din udstrakte hånd bliver taget godt imod og I på en eller anden måde finder hinanden igen.

Får du nej, tavshed eller en masse negativitet retur: Klap dig selv på skuldrene. Du prøvede. Du rakte ud.

Er modtageren ikke klar til at genoptage det, I havde sammen engang, så find fred med det. Accepter det.

Du prøvede. Det koster kræfter og kræver mod at række hånden ud. Du fandt kræfterne. Du fandt modet. Du havde styrken. Du havde modet. Husk det. Både når du selv rækker ud og når et andet menneske rækker ud mod dig.

Læs om det

Ilse Sand har skrevet en lettilgængelig bog om at genoptage relationen til en, man har mistet kontakten til. Eller give slip, hvis det er den eneste løsning.

Læs den, hvis du leder efter inspiration til, hvordan du tager fat på at genopbygge en relation, der er gået i stykker.

Læs mere om bogen her: Savner du én?