Når livet slår knuder

Slår dit liv knuder? Knuder og modgang, der kræver kræfter, du ikke synes, du har og mere eftertanke end du kan overskue?

Ingen går igennem livet uden nedture, kaos og svære beslutninger. Samvær og samtale med venner og familie er godt, men nogle gange er det rart at tale med nogen, der ikke er viklet ind i knuderne.

I mit samtalerum kan du lette dit hjerte og få hoved og hale på det svære. Ting, du gør. Tanker, du tænker. Følelser, du har. Ting, der er gået i hårdknude.

Jeg lytter. Giver dig medspil og modspil. Hjælper dig med at få mere overblik, mere overskud, mere ro på det hele.

Fordi jeg ikke er viklet ind i dit liv, ser jeg det lidt fra oven. Sammen finder vi ud af, hvordan du får det bedste ud af dit liv og dine udfordringer.

Du er velkommen.


Psykolog Ellen Garne

Telefon: (+45) 6087 1876

Jeg er lettest at træffe på hverdage mellem klokken 12 og 13.
Hvis du indtaler en besked, kontakter jeg dig så snart jeg kan.

Send en sikker e-mail eller standard-e-mail

Af hensyn til din it-sikkerhed: Skriv din første mail kort og undlad at skrive personfølsomme oplysninger om dig selv og andre.

Ventetid

Har du mulighed for at komme her indenfor normal arbejdstid, kan du få en tid i løbet af 3 hverdage. Ønsker du en tid efter kl. 16, kan der være op til to ugers ventetid.

Læs mere om kontakt-muligheder: Kontakt


psykolog Ellen Garne

Om samtaler hos mig

Hvordan vores samtaler forløber kommer an på, hvad du har med dig: Dit liv, din historie og de håndterings-strategier, du har lært og brugt undervejs i dit liv.

Måske trænger du bare til at snakke med en, der kan se dit liv lidt udefra. Det er dit liv. Din fremtid. Dine ressourcer. Sammen finder vi ud af, hvordan du får mest muligt ud af det hele. Nu og her. I fremtiden.

Har du udfordringer, der er svære at overskue og tage stilling til, snakker vi om, hvordan du kommer bedst muligt igennem med de ressourcer og de muligheder, du har. Er der noget, du gerne vil blive bedre til at håndtere, snakker vi om, hvordan du kan gribe det an.

Jeg er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet i 1998.

Læs mere om mig her: Om mig. Fagligt og personligt