Kategori: Følelser

skam

Skam

I september 2019 overværede jeg foredraget Det er skammens skyld, hvor ph.d. Christian Hjortkjær talte om skam og skams betydning for menneske, samfund og kultur. Om hvordan skam er en af skurkene bag vor tids svøber: Depression, angst og stress.

Hjortkjær mener, det optimale for både menneske og samfund er, at vi befinder os midt imellem de to yderpoler skamfuld og skamløs: Vi må gerne kunne mærke en acceptabel mængde skam, men uden at vi føler os uduelige og uden at vi opfører os skamløst uden tanke for, hvad andre føler og mener.

Jeg gik beriget hjem, men med en følelse af at have misforstået begrebet skam. For mig er skam noget, man pålægger hinanden: Du skulle skamme dig og at blive sat i skammekrogen for eksempel.

Den skam, Hjortkjær talte om, er dybere. En skam, der kommer indefra og hænger sammen med frygten for at blive sat udenfor fællesskabet og for ikke at være god nok.

Skamfølelser

Skam er en følelse af at have gjort noget forkert. Af at være forkert. Utilstrækkelig. Ubrugelig. Uværdig. Uduelig. Ikke elsk-værdig. Ikke værdig til livet.

Skamfølelser er ubehagelige. Skam på den gode måde føles som et let ubehag, en påmindelse om at justere sin adfærd for at kunne være med i fællesskabet. Men skamfølelser kan også være svimlende stærke, afgrundsdybe og nærmest ubærlige. Man rødmer, slår blikket ned, vender sig væk, krymper sig, isolerer sig, har lyst til  krybe i et musehul og bare forsvinde.

I sine bøger om Skammerens datter beskriver Lene Kaaberbøl elegant, hvordan skam og øjenkontakt følges ad.

Skam og psykologi

Søger man på nettet på ordet SKAM, drejer de første mange hundrede søge-hits sig om en norsk ungdoms-serie om en flok gymnasieelevers kamp for at finde deres pladser i livet. Søgninger på biblioteket og netsøgninger på følelse skam giver heldigvis andre svar på, hvad skam er for en størrelse.

Undervejs i søgning og læsning gik det op for mig, at jeg ikke nødvendigvis har misforstået begrebet skam. Psykologiens ord for skam er bare nogle andre: Lavt selvværd, selvhad, social angst, præstationsangst, isolation, selvdestruktive handlinger og tanker. Med mere dagligdags ord handler skam om at være flov, pinligt berørt og om at føle sig forkert, ydmyget, utilstrækkelig, ubrugelig.

Det kan godt være, skam er en slags medfødt overlevelses-instinkt, der har til formål at fastholde vores plads i et fællesskab, vi er afhængige af for at overleve, men skam er i dén grad også kulturbetinget og tillært: Vi bliver triste og angste af at blive udskammet, ydmyget og nedgjort af andre. At blive konsekvent overset og aldrig blive anerkendt for at være den, vi er, er vand på skammens lede mølle.

Hvordan ser skam ud?

Jeg har ingen billeder, der illustrerer skam. Heldigvis er Depressionsforeningens Depression sucks-kampagne aktiv i disse dage.

Da Hjortkjær hævder, at skam er nært forbundet med depression, har jeg valgt at illustrere dette indlæg om skam med et billede af mine Depression sucks-sokker. Med lidt god vilje kan mine fødder da godt ligne de sammenkrøllede fødder på et menneske, der skammer sig - eller hvad?

Uanset om tristhed er drevet at skamfuldhed eller af noget helt andet, hjælper det altid at snakke med nogen. Så ta' snakken, hvis du kender en, der virker trist eller isolerer sig. Hellere Ta' snakken én gang for meget, end en gang for lidt.

#DepressionSucks #ta'snakken

Følelsesporno

Det starter som en trykken bag øjnene. En lille dråbe i øjenkrogen. Det ender med tårer, der triller og snot, der løber i så stride strømme, at der er brug for lommetørklæder.

Hvornår? Når jeg ser Sporløs på TV.

Jeg kan godt grine lidt af mine rørelsestårer over et tv-program, der er produceret for at give seerne én på følelses-opleveren.

Samtidig er det i grunden tankevækkende, at tårer kan være udtryk for to så modsatrettede følelser: Glæde og sorg.  

 

Jeg ved ikke, om rørelsestårer overhovedet er et ord, men du ved sikkert, hvad jeg mener: De tårer, der triller, når to mennesker skal giftes, når man ser film med nuttede børn (eller dyrebørn!) eller når man sidder klinet til skærmen for at opleve et menneske gense én, der har været savnet længe.

At jeg sidder klar, når Danmarks Radio sender mennesker ud for at finde en, der er savnet, er ikke på grund af de fyrre, lidt langstrakte minutter, vi som seere bildes ind, det tager at finde den forsvundne. Det er det øjeblik, hvor dem, der har savnet, møder hinanden. Selvom det sker i et nøje tilrettelagt tv-program, går det lige i mit hjerte - og i mine tårekanaler!

Jeg tuder hver gang. Nogle gange meget, andre gange mindre, men når der står i Sporløs i tv-programmet, står der rørelsestårer i mit program. Også selvom udsendelserne er mere planlagte og tilrettelagte, end de foregiver at være. Pyt med det. Selvom Sporløs er følelsesporno, ser jeg med. Og græder med. Bare fordi.

FRIT SIND

Jeg har haft et dejligt, berigende forår.

De fleste fredage og mange onsdage har jeg nemlig været frivillig terapeut i SINDs projekt FRIT SIND. Lærerigt, hjertevarmt, udfordrende – og berigende!

Det startede i oktober 2018, da Kaja Dreiøe, leder af projekt FRIT SIND, efterspurgte frivillige psykologer og mentorer.

Opgaven for en frivillig, individuel terapeut lød på 2-3 x 20 individuelle sessioner, gennemført i februar-juni 2019.

Målgruppen var yngre borgere i Københavns Kommune med social angst, så de borgere, der blev visiteret, var københavnere i alderen 18-40 år med udtalt ubehag ved socialt samvær.

Frivillige terapeuter og mentorer i FRIT SIND blev tilbudt 2 weekender og en række eftermiddags / aftenmøder med introduktion til og uddannelse i ACT/Acceptance and Commitment TherapyCFT/Compassion Focused Therapymindfulness og en vejledende manual for de 20 sessioner. Derudover fik terapeuter og mentorer sparring og supervision undervejs.

Det lød næsten for godt til at være sandt, men det tog ikke mange minutter ved den indledende samtale med Kaja at forstå, at det var rigtigt nok.

TAK, Kaja, fordi du med din varme og din faglige kompetence skabte så gode betingelser for både borgere og frivillige i SINDs lokaler i Slotsgade.

TAK for din levende undervisning, din kompetente supervision, dit nærværende væsen og for godt samvær undervejs. Jeg føler mig beriget. Af dig. Af projektet. Af de borgere, jeg mødte. Af de frivillige, jeg mødte. Jeg tager det hele med mig videre.

Al mulig held og lykke til alle jer, jeg mødte undervejs: Især de borgere, der fik hjælp til at håndtere social angst og komme godt videre i livet, men også til de psykologer og næsten-psykologer, der under Kajas trygge vinger kom i gang med det, det vel handler om for alle psykologer, der arbejder terapeutisk: At skabe rum og muligheder, der støtter et andet menneske i at leve et godt og berigende liv, også når livet slår knuder.

 

PS: Desværre er der endnu ikke rejst penge til en ny sæson FRIT SIND – jeg håber virkelig, det lykkes!

Følelseskompasset

folelseskompasset.noJeg er ret vild med følelseskompasset.no

På letforståeligt norsk fortælles i skrift, tale og tegninger om de følelser, vi har. Beskrivelserne af hvad det norske psykologpar kalder grundfølelserne, er korte og præcise.

Det første skridt mod at få det bedre med sig selv og sine omgivelser er at få rede på hvilke følelser, der er i spil. Hvad følelser kan få os til at gøre og tænke. Som de så smukt skriver:

Når du kjenner på følelser som du ikke vet hvorfor er der, så er det særlig to ting som er nyttig å gjøre. Det første er å beslutte seg for å være nysgjerrig på hvorfor du har reagert som du har gjort. Det andre er å lytte innover i kroppen som hjelp til å finne svaret. 

At kigge indad tilbyder de to nordmænd ovenikøbet hjælp til i deres øvelsesbibliotek, hvor du kan øve dig i at forstå hvilke følelser, der er spil i dig og hvordan du får det bedste ud af de følelser, du nu engang har.

 

Det norske følelseskompas skal opleves i sin helhed, så tag en tur rundt og bliv lidt klogere på både dine egne og på andres følelser: Følelseskompasset.no

Bogen, der inspirerede til folelseskompasset.no, er netop udkommet: Klok på følelser. Jeg venter med spænding på, den når Danmark!

Glædestårer

Glædestårer

Glædestårer"Åh, det er jeg glad for at høre. Jeg glæder mig så meget til du kommer hjem." Hun står musestille foran vinduet og snøfter. "Græder du?" spørger han og hun undskylder og snøfter igen og siger "Det er glædestårer. Det er bare, fordi jeg er så glad." Han rømmer sig. "Jamen .... vi ses jo lige om lidt. Om halvanden time cirka. Tør nu øjnene."

De lægger på. Hun løfter armene op over hovedet og skriger. Højere end nogensinde. Så løber hun ind i soveværelset, kaster mobilen på sengen og hamrer begge hænder ind i væggen.

"JAERH" råber hun, danser ud i køkkenet og slår på tromme på køleskabet. "YES YES YES".

For to uger siden slog han op og tog af sted. Uden varsel, bare sådan lige. Efterlod ikke andet end tomhed og en seddel på køkkenbordet.

Han tog op i sine forældres sommerhus i Sverige, fordi han havde brug for en tænkepause. Fra dem. Hun skulle ikke regne med svar, hvis hun prøvede at kontakte ham.

Han havde pakket tøj, computer og telefon, men svarede ikke, når hun skrev eller ringede til ham. Da hun på hans telefonsvarer grædende tryglede ham om et livstegn, skrev han først to dage efter: "Vil du ikke nok lade være med at ringe eller skrive?"

Hun lukkede sig inde med sig selv. Passede sit arbejde, men fortale ingen, at han var rejst. I bagklogskabens klare lys kan hun godt se, at noget havde været på vej. Han var blevet mut og stille og vendte ryggen til hende i sengen. Når hun spurgte, hvad der var galt, slog han det hen mumlede, at det var hårdt at skrive speciale. Han var bare træt. Hun troede på ham, selvfølgelig gjorde hun det. De har boet sammen i fire år og det er ham, hun skal have børn med. Købe hus med. Blive gammel med. Hvordan skulle hun pludselig kunne holde op med at tro på ham? 

Hun forstår stadig ikke, hvordan han kunne efterlade hende på den måde, men det er helt ligegyldigt nu, for han har ringet fra færgen og i telefonen sagde han, at han ikke kan undvære hende og at nu kommer han hjem for at blive. 

HURRA! 

-

Glædestårer

Hunde logrer med halen. Katte spinder. Elefanter trompeterer. At græde af glæde er bare én af mange, mange måder at vise glæde på. Råb, dans, hænderne over hovedet, sang, bobler i maven - når vi overvældes af stor glæde, taler kroppen sit eget sprog.

Glæde er forholdsvis let at aflæse hos andre: Jo større glæden er, jo lettere er den at aflæse. Glæde smitter, så når vi oplever andre vise glæde, bliver vi selv en lille smule gladere. Hvis vi altså er åbne og modtagelige for verden.

En af bivirkningerne ved træthed, stress, tristhed og vrede er, at vi ikke rigtig tager imod verden, heller ikke andres glæde. Er du trist og træt, så prøv alligevel at åbne din opmærksomhed ud mod verden og opdag, at uanset hvordan du har det lige nu, så findes der glæde derude. Glæde og gode stunder venter på dig. Et sted. Derude. En dag.


Den tomme seng - sorg

Den tomme seng

En tom seng med en ensom hånd Han var min eneste, eneste ene. Vi skulle være sammen for altid, men nu er han væk. Jeg føler mig så alene. Som en skibbruden på en øde ø.

Nogle gange bliver jeg vred på ham. Vred over, at han forlod mig. Hvorfor ham? Hvorfor mig?

Jeg savner ham. Meget. Helt vildt meget.

Selvom det snart er en måned siden, han døde, er han stadig hos mig, især lige når jeg vågner. Så er han her og jeg ved slet ikke, at nu er det, vi har sammen, datid. Der er ikke længere noget om os, der ER. Alting VAR.

Han er morgenmand og fuld af energi, så snart han slår øjnene op. Jeg vågner langsomt og døser lidt til lyden af hans morgenrutiner. 

Han traller i badeværelset og rumsterer i køkkenet. Så går han op af trappen med to kopper morgenkaffe. Jeg kan dufte kaffen og glæder mig til at drikke den i sengen, imens vi taler om stort og småt og dagen, der venter. 

Så vågner jeg, med et sæt, da min hånd rammer den kolde, tomme madras.

Da hans dyne stadig lå der, kom jeg til at græde så meget, at jeg ikke rigtigt kunne komme ud af sengen. Og det skal jeg jo. Ud af sengen. Livet fortsætter. Mit liv. Uden ham. 

Morgenerne er både de bedste og de værste. De bedste, fordi han et kort øjeblik er her igen. De værste, fordi jeg græder, når min søvndrukne hjerne og mit blødende hjerte skal forstå, at han ikke er her mere. 

-

Det tager tid at hele efter et stort tab. Giv dig selv tid og ro til at sørge, især de første måneder. Som tiden går, bliver følelser af sorg, smerte og savn mindre insisterende, men de forsvinder måske aldrig helt.

Nogle af os sørger længere og tungere end andre. Accepter din måde at sørge på.

Er du stadig overvældet af sorg og tristhed i et halvt eller helt år efter sorgen ramte dig, kan du overveje at søge professionel hjælp til at lære at håndtere sorgen og leve med de livsvilkår, du har nu.


Ensom og trist?

Tristhed eller ensomhed?

Ensom og trist fuglPå arbejde fik han lavet det, han skulle, præcis som han altid gør. Til frokost spiste han sine sædvanlige fire stykker på sin faste plads i kantinen. De andre snakkede om, hvad kvinder nu snakker om. De har snakket om det samme i alle de 16 år, han har været her. De snakker aldrig om noget, der interesserer ham. 

To år efter han startede på jobbet, blev han kæreste med en i en anden afdeling. Selvom de skændtes meget og hun altid kritiserede ham, havde de et par gode år sammen. Han gik lissom i stykker, da hun forlod ham.

Et par år efter døde hans mor. Hun havde været syg længe, skrumpede ligesom ind og blev til ingenting. Han var den eneste, der besøgte hende. Hans eneste bror, der bor i Tyskland, kom kun hjem til begravelsen.

Ensomheden begynder altid at røre på sig, når de første begynder at gå hjem. Enten skal de skynde sig hjem eller hente børn eller købe ind til mad til familien eller også skal de noget spændende om aftenen. Han skal aldrig skynde sig hjem. Han skal aldrig noget om aftenen, for der er ikke rigtig noget, han har lyst til. Når han en sjælden gang går ud, bliver det næsten værre. Alle de andre har nogen at tale med, han er der bare. Alene.

Han cykler en omvej hjem for at udskyde ubehaget. Bruger sin telefon til at tænde for radioen i køkkenet og fjernsynet i stuen, før han låser sig ind. Bang, så kommer den. Den har siddet på lur i flere timer, men nu rammer den. Lige i ansigtet. Inden han har lukket døren, lukker den sig omkring ham. Ensomheden. Lammer ham. Gør ham tung og trist.

Radio og tv overdøver de insisterende lyde af familieliv fra overboen og naboen og underboen. Lydene minder ham konstant om, at alle andre i hele verden har nogen at være sammen med. Nogen at snakke med. Nogen at spise aftensmad med. 

Han skruer op for radioen og varmer noget aftensmad. Spiser til Netflix og bliver endelig, endelig træt nok til at gå i seng. I morgen snakker han med ved frokostbordet. Det gør han altså. I morgen.

-

Ensom og trist

Følelser af ensomhed og tristhed hænger tit sammen. Hvad der kom først, kan være svært at afgøre, for man kan blive trist af at føle sig ensom og man kan blive ensom af at være trist. Tristhed og sorg kan gøre krop og sjæl så tunge og passive, at lysten til at opsøge eller vedligeholde sociale relationer nærmest forsvinder. Det er tungt at bære rundt på en ubehandlet depression, så tal med din egen læge, hvis du gennem længere tid er trist, tung og passiv.

Ensomhed kan følge med mange forskellige psykologiske, fysiske og psykiatriske udfordringer. Er du ensom og har en diagnose, der påvirker dig socialt, findes der ofte et netværk med andre i samme situation.

Angst kan behandles. Er du ensom, fordi du er bange for at forlade dit hjem, for at være sammen med andre eller har andre social-angst-problematikker, så tal med din egen læge om det. Søg efter netværk med andre i samme situation som dig.

Tal om ensomhed

Ensomhedsfølelser kan være svære at indrømme, både overfor sig selv og overfor andre. At erkende og tale om sin ensomhed er et stort skridt på vejen ud af ensomhed. Har du ikke nogen at tale med, så start med at tale om din ensomhed med dig selv. Italesæt overfor dig selv, at du føler dig ensom. Måske dukker der ideer op til ting, du kan gøre, for at slippe ud af den. Opsøg sociale netværk, både på internettet og i det virkelige liv.

Det første store skridt er at erkende at hjælp er nødvendig. Søg hjælp, hvis du hænger fast i dine ensomhedsfølelser. Det er ingen skam at søge hjælp og et eller andet sted findes der helt sikkert nogen, der vil og kan hjælpe dig ud af din ensomhed.

Der er ingen lette veje ud af ensomhed, men prøv alligevel. Øv dig i at snakke med nogen, du ikke kender. Meld dig på et t aftenskolehold eller meld dig ind i en sportsklub. Meld dig som frivillig. Snak med, bland dig! Gå en tur med din hund, selvom du ingen har, eller få dig en hund. Snak med dine naboer. Ring til en gammel ven. Skriv til den moster eller den kusine, du ikke har haft kontakt med i hundrede år. Snak med en kollega. Spis frokost med nogen, du har lyst til at snakke med.

Tro på det: Der ER en vej ud af din ensomhed.

Angst for at flyve

Flyskræk

Er du bange for at flyve?

Lille fly letterHan kan ikke sove. Tanken om den flyvetur bliver ved med at kværne. Han roder rundt i sengen. Smider dynen af, fordi han sveder. Tager den på, fordi han fryser. Sveder igen. 

Hvis hun vågner af al hans roden rundt, lader han selvfølgelig som ingenting, for det er bare så max pinligt at være så bange. Det er jo bare en lille flyvetur og der er mere end fire måneder til de skal af sted.

Han har fortrudt, big time, at han ikke sagde nej til at tage med. Hun ved godt, han ikke bryder sig om at flyve, så de plejer at tage toget. Paris og Prag er heldigvis lette at komme til med tog.  

I går aftes: Middag hos hendes forældre. Alle snakkede og hyggede sig og havde det skønt. Men så blev de og hendes bror inviteret på forlænget weekend i London.

Hun blev så glad og sagde ja tak med det samme. For dem begge to. Han fik kvalme og ondt i maven, men nikkede bare og smilede og lod som alt var i den skønneste orden. 

Nu ligger han så her. Hun sover. Skal han vække hende og fortælle, hvorfor han ikke vil med til London? Nej. Dårlig ide. Hun bliver bare sur.

Han grubler og grubler. Hvordan slipper han bedst muligt ud af den aftale? Skal han melde afbud på forhånd? Eller er det bedre at spille syg den dag, de skal af sted? Han behøver faktisk ikke engang spille syg, for han får det så dårligt i dagene op til en flyvetur, at alle kan se, der er noget galt. Han får ondt i maven bare han tænker på at flyve. Hans indvolde kravler nærmest op i hans hals for at klemme sammen om luftvejene. 

Hendes forældre ved intet om hans flyskræk og han kan ikke overskue at være så fucking skrækslagen med dem siddende lige ved siden af. Måske kan han overbevise svigermekanikken om, at det er meget federe at sejle? Eller tage toget? Han elsker at køre med tog. Han skal bare lige have det sagt FØR de bestiller de dumme flybilletter. Han roterer noget mere og falder langt om længe i søvn.

Næste aften starter det forfra. Det bliver nogle lange måneder. 

Flyskræk

Er du bange for at flyve? Eller skrækslagen?

Flyskræk kan overvindes. Det koster vilje, tid og kræfter, men det kan lade sig gøre at slippe for at forpeste enhver flyrejse ved at være udmattet af angst.

Til en start: Sæt dig et roligt sted og forestil dig, at du snart skal ud at flyve. Gerne med blid musik i ørerne eller i rummet. Hvad sker der i kroppen, når du tænker på at skulle ud at flyve? Får du sommerfugle i maven? Mærker du en knugende fornemmelse omkring brystet? Måske siger din krop noget helt andet, for angst kan have mange måder at udtrykke sig på. Fasthold tanken om at skulle ud at flyve i nogle minutter, også selvom det er ubehageligt. Træk vejret roligt. Slap af i skuldrene. Slap af i panden og kæben. Vær i ubehaget i lidt længere tid, end du egentlig har lyst til. Læg mærke til, om det bliver bedre eller værre, hvis du tænker længere tid på at flyve, end du har lyst til, imens du koncentrere dig om at være rolig og afslappet i kroppen.

Klarede du at sidde et fredeligt sted og tænke på at flyve? Godt gået, du er nu i gang med at slippe din flyskræk! Find en at tale med om din flyskræk. En du stoler på og som du ved, vil lytte til dig. Fortæl hvad din krop gør, når du tænker på at flyve. Hvilke tanker, der flyver igennem dit hoved. Snak om din frygt. Bliv ven med den.

Rigtig mange mennesker er utrygge ved at flyve, så der findes et utal af kurser og gode råd. Herunder er bare nogle af dem, find selv mange flere.