En hjerne, der bliver udfordret og brugt, bliver træt og har brug for hvile. Lidt ligesom en muskel. Både hjerne og muskler bliver stærkere af træning, men de har brug for hvile for at restituere.
En menneskehjerne er altid i gang med et eller andet, men for at kunne holde orden i det hele, har hjernen brug for pauser fra hjerne-krævende opgaver.
Det er sjovt nok tit i hjerne-pauser, man får de bedste ideer: Som om en hjerne, der får fred til at lagre og forbinde gamle og nye input på sin måde, opdager løsninger og ideer, den ikke har kunnet tænke sig til.
Overtræt hjerne
En menneskehjerne kan holde til meget – heldigvis, for det kan være både sjovt og udviklende at presse sin hjerne til det yderste og opdage, hvad den kan, når den udfordres maksimalt.
Men: En hjerne kan ikke holde til konstant at køre på fuldt blus. Når en hjerne ikke får tid og ro til at rydde op i, organisere og prioritere alt det, den modtager og afsender, kan den blive overtræt og så kan der blive rodet i hovedet.
En overtræt hjerne kan være svær at geare ned. Den bliver måske ved at producere tanker, der holder dig vågen, selvom du er træt. Tanker, der kører i ring. Hulter-til-bulter-tanker.
En overtræt hjerne reagerer langsommere og præsterer dårligere, især koncentration og overblik kan blive påvirket negativt. Med en overtræt hjerne kommer du lettere til at sige eller gøre ting, du ikke bryder dig om. Måske sårer du andre. Skælder ud. Kaster med ting. Spiser for usundt. Måske bliver du bange, vred eller nedtrykt. Eller du bliver svimmel, får hovedpine, dårlig mave eller ondt alle mulige steder.
En hjerne, der presses for hårdt igennem længere tid, kan blive så overtræt, at det kan tage uger, måneder eller år for den at blive sig selv igen.
To slags hjernepause
Søvn, hjernepause A, får de fleste af os hver dag. Det er hårdt for hjernen, hvis søvn-kvaliteten i en længere periode er for dårlig eller der er for lidt tid til at sove.
De små pauser, hjernepause B, er vigtige i løbet af dagen, især hvis dine dage er hektiske og travle. Hellere en lille eller flere små hjernepauser, end slet ingen hjernepauser.
Hjernepause A: Søvn
Når vi sover, lukker vores hjerner (næsten) af for input fra omgivelserne. Det giver hjernen ro til sit nat-arbejde: At få ryddet op og renset ud, så der bliver plads til nye indtryk og nye ideer.
En overtræt hjerne kan have svært at slappe af. Svært ved at finde hvile. Svært ved at sove – og dermed svært ved at og få ryddet op og holdt orden.
Desværre er det sådan, at hvis man bliver stresset og opkørt over ikke at kunne sove, så bliver det endnu sværere at falde i søvn.
Prioriter din nattesøvn og tag det alvorligt, hvis du igennem længere tid føler dig udmattet, har svært ved at sove eller af andre grunde sover for lidt.
Kan du ikke falde i søvn eller sover du uroligt, kort eller bare generelt dårligt, kan det være fordi din hjerne er blevet overtræt og mangler hjernepauser i løbet af dagen. Hvis du lader din hjerne holde pause i løbet af dagen, bliver det nok lettere for dig at falde i søvn om aftenen.
Hjernepause B: Mens du er vågen
Stop hjernekrævende opgaver og lad tanker passere uforarbejdede forbi. Kort sagt: Lad din hjerne kede sig!
Du kan lære din hjerne at holde pause: Måske mens du venter på bussen. Sidder på toilettet. Går tur med hunden. Står i kø i supermarkedet. Laver velkendte rutiner. Hører rolig musik. Mediterer. Svømmer eller dyrker anden sport med lav puls. Lægger puslespil. Laver din yndlingsret. Ligger i ske med en, der står dig nær. Ser letfordøjeligt tv. Nyder en varm drik. Læser bøger. Skovler sne. Vasker op. Aer hunden. Gør rent. Tager et varmt bad. Har stille samvær med nogen, du er tryg ved. Hører lydbøger. Går tur. Ser nuttede dyrevideoer på youtube. Beder aftenbøn. Fodrer fuglene. Nynner. Observerer din egen vejrtrækning. Strikker. Hugger brænde. Ser yndlingsserien for fjerde gang. Stryger.
Kan din hjerne ikke slappe af uden at lave noget, er det også hjernepause at flytte sin opmærksomhed til noget, der kræver brug af specifikke områder i hjernen. At løse sudoku, gætte kryds-og-tværs, læse bøger eller spille på et instrument kræver høj hjerne-aktivitet i specifikke områder i hjernen. Det kan give en tiltrængt pause i de dele af hjernen, der har svært ved at slappe af.
Listen over, hvordan man giver sin hjerne pause, er uendelig. Det er ikke de samme ting, vores hjerner slapper af med, så gør de ting, der gør din hjerne rolig og afslappet. Ting, der får din hjerne til at slappe af, så du får ro og overskud til at have det liv, du ønsker dig. Ikke det liv, du læser om i medierne eller møder på de sociale medier, men det liv som føles rigtigt for dig.
Desværre synes overtrætte hjerner ofte, pauser er unødvendige. Jo mere overtræt din hjerne er, jo sværere kan det være at få den til at holde pause. Er du kronisk overtræt og stresset, skal din hjerne måske have lidt hjælp til at lære at holde pause. At indse, at din hjerne faktisk har brug for pause, er en god start.
Find ud af, hvilken slags pauser din hjerne bedst kan lide.
Pas på din hjerne
Ignorerer du igennem længere tid, at din hjerne har brug for pause, kan din hjerne blive så træt, at den nærmest bryder sammen. Det, der for tiden hedder at gå ned med stress.
Når en overtræt hjerne er tæt på at bryde sammen, kan det føles som om hovedet er ved at eksplodere. Som om der er trukket en klokke ned over hovedet. Som om du ikke kan koncentrere dig om noget. Som om det, du tidligere troede på og ønskede dig, ikke længere har nogen værdi. Eller noget helt andet. Uanset hvordan en overtræt hjerne udtrykker sig, kan det være meget, meget ubehageligt.
I en travl hverdag er det let at ignorere træthed, for der er så meget, vi skal nå. Det kan være sjovt at have travlt, men det er sjovest, hvis hjernen kan følge med. Du gør dig selv og din hjerne en tjeneste, hvis du husker at holde hjernepause flere gange hver dag. Så kan din hjerne bedre følge med i alle de ting, du gerne vil.
Find ud af, hvad der sætter din hjerne på pause, og prioriter at bruge tid til at gøre det.
