Sorg er tab og savn og smerte og tårer og tristhed og hvad skal jeg dog gøre nu - i én stor pærevælling.
Sorg kan føles lammende og så definitiv og altoverskyggende, at det synes umuligt at være i den.
Sorg opstår når en, man stod nær er død eller kommet til skade eller man mister noget, der betød meget. Sker det voldsomt og pludseligt, kan de første dage mere have karakter af chok og forskrækkelse end af sorg. Den kommer bagefter, sorgen, som en dyne af tristhed, der kan lægge sig tungt over den sørgende.
Sorg kan også komme snigende, når noget langsomt går til eller virkeligheden langsomt trænger sig på. Som når kærlighed dør, fordi den ikke bliver plejet. Når sygdom udvikler sig og med tiltagende kraft truer førlighed eller livet for dig eller en, du står nær. Når du langsomt må erkende, at du ikke får børn. Når dit liv langsomt tager en anden drejning, end den du drømte om.
Som et brændemærke
Sorg er som et brændemærke på sjælen: Smerten fortager sig med tiden, men helt væk går den måske aldrig. Brændemærker kan give ar og blive siddende som et ømt punkt, der gør ondt, når nogen eller noget rører det.
Et brændemærke, der kan brænde så stærkt og voldsomt, at det ikke er til at forstå, at jorden faktisk stadig drejer rundt. At andre mennesker bare er sig selv og at solen går uberørt op og ned.
Når sorg kickstartes voldsomt og pludseligt, kan det bagefter være svært at huske, hvad der egentlig foregik. Hvordan man fik noget at spise. Hvem der passede børnene. Måske klarede man selv både madlavning og børnepasning, men en hjerne i chok har ikke overskud til at gemme på ret meget.
Sorg møder vi alle, på et eller andet tidspunkt i vores liv. Accepter sorgen, når den rammer dig. Giv den tid og plads uden at lade den fylde det hele. Tag dig kærligt af din sorg, med lad den ikke æde dig op. Accepter den er der.
For mange sørgende hjælper tid, ro, nærvær, gåture og gode samtaler med at lindre smerten. Find ud af, hvad din sorg lindres af og lad være med at lægge låg på de svære og ubehagelige følelser. At gemme sorgen helt væk er sjældent en konstruktiv strategi.
Sorg kan være så overvældende, at det synes umuligt at leve med så meget smerte, men styrken aftager med tiden. Man lærer at leve med sorgen. Det tager tid. Nogle gange lang tid. Nogle gange meget lang tid. Ofte længere tid og med forbrug af mere energi, end man vidste, man havde.
Uanset hvordan du sørger, hvor ondt det gør og hvor svært og umuligt det hele føles: Vær kærlig mod dig selv, når du sørger. Giv dig selv tid og ro til at hele. Der er lys forude. Et sted. Det bliver bedre. En dag.
At udtrykke sorg
Nogle af os sørger højlydt og synligt. Med gråd og klage og hørbare råb om hjælp.
Mange af os bærer sorgen mere stille. Pakker den ind. Holder den for os selv. Lader kun sorgen få luft, når vi er alene eller sammen med nogen, der står os nær. Alt for mange lukker sorgen helt inde. Gemmer den væk.
Sorg kan vise sig som dårligt humør, tristhed, vrede, manglende energi og ulyst til at gøre de ting, vi plejer. Sorg kan gøre os grådlabile, pirrelige, udmattede, irritable, søvnløse, opfarende, initiativløse, passive eller krævende.
At forstå, hvordan din og andres sorg udtrykker sig, kan være med til at lindre den smerte, den forvolder.
Tal om din sorg
Tal om din sorg. Lær den at kende. Forstå hvorfor sorgen, måske efter lang tid, blusser op igen. Øv dig i at håndtere sorgen, både når den dukker op i utide og når du har tid og ro til at tage dig af den.
Tænd et lys for din sorg og for den eller det, du har mistet. Følg flammen. Mærk varmen. Se lyset brænde ud. Den er der, sorgen, men med tiden mister den sin kraft og vil langsomt brænde ud. Det er svært at forstå, når du står midt i den, men det bliver bedre. En dag.
Søg hjælp
Har du 6-12 måneder efter sorgens indtog stadig svært ved at slippe sorgen eller synes du, din sorg fylder for meget, så søg hjælp. Kontakt din egen læge, en præst eller en psykolog for at finde ud af, hvordan du håndterer din sorg og hvordan du kan blive bedre til at leve med den.
Du er selvfølgelig velkommen hos mig, hvis du ønsker hjælp til dit sorgarbejde.