Er du bange for eller utryg ved at svømme i naturen? Så svøm ud med mig.
Det kan tage tid at slippe angsten og utrygheden helt, men jeg skal nok få dig med ud at svømme - og selvfølgelig få dig sikkert med i land igen!
Svøm-Ud-terapi starter med en indledende samtale hos mig, hvor jeg lærer dig og dine angstreaktioner lidt at kende. Vi går først i vandet, når du er parat. Afhængig af, hvor dit manglende mod/din svømme-ude-angst stammer fra og hvordan det påvirker dig, går vi i vandet den første, anden eller tredje gang, vi mødes.
Forløbet
I de(n) indledende samtale(r) snakker vi om dit ubehag og din modvilje mod at være i vandet. Vi arbejder med angsthåndtering, åndedræts-teknikker, afledning, tankehåndtering og hvordan vi kommunikerer med hinanden, når vi svømmer ud.
Når du føler dig tryg hos mig, går vi ned til og/eller ud i vandet. Er målet at svømme, mere end at bade: Tag din våddragt med, så klæder vi om og går de ca. 300 meter ned ad Bengtasvej til den lillebitte strand ved Øresund, der leder ud i et fredeligt, lavvandet kystområde. Jeg har havtaske med telefon og/eller redningstorpedo med, og vi er i tæt kontakt hele tiden.
Så svømmer vi ud. Altid langs kysten, så kort eller langt, som du kan og vil. Jeg skal nok passe godt på dig derude, men juridisk set svømmer du på eget ansvar. Du skal nok komme stolt, glad og beriget i land igen!
Kontakt mig, hvis du vil høre mere om at slippe angsten for at svømme ude.
På www.SwimOut.dk kan du læse mere om Svømme-Ellen og mine oplevelser med svømning derude.
Svøm ud i det fri
Svømning i det fri. Open water swimming. Svømning i åbent vand. Havsvømning. OW-svømning. Kært barn har mange navne. Uanset …