Psyke er det latinske ord for sjæl.
Sjælen sidder i øjet eller i hjernen eller ... hvor er det nu, sjælen bor? Uanset hvor sjælen bor, handler sjælen og det psykiske om tanker, følelser, adfærd og den måde, du forstår dig selv og er dig selv på.
Psykologiske udfordringer er et livsvilkår. Psykologiske udfordringer og sjælekvaler er ingen skam, for alle mennesker har, har haft eller kan få ondt i psyken.
Når du har ondt i kroppen, går du til lægen. Har du ondt i psyken, går du så til psykolog? Hvis nej, hvorfor mon ikke? Samtaler med en psykolog kan lindre dit psykologiske ubehag og lære dig at håndtere og forstå hvad der sker med dig, med dit liv, med din psyke.
Målet med psykologsamtaler er at din psyke skal få det bedre. At din psyke får det bedre betyder, at du får det bedre med dig selv og med dine omgivelser.
Som psykolog hjælper jeg dig med at forstå dine egne og andres tanker, følelser og adfærd, som hjælper dig med at tackle de udfordringer, du tumler med. Både nu og her og i fremtiden.
Hjerne-pleje
En hjerne, der bliver udfordret og brugt, bliver træt og har brug for hvile. Lidt ligesom en muskel. Både hjerne og muskler …