Hjemme-hos-dig-samtale

Har du brug for at tale med en psykolog, men svært ved at komme hjemmefra?

hjemmehos psykolog Ellen Garne

Har du brug for at tale med en psykolog, men har svært ved at komme hjemmefra? Hvis vi bor i nærheden af hinanden, kan jeg komme hjem til dig.

Det er ligegyldigt om du er syg, gangbesværet, angst eller noget helt fjerde, men du skal bo max. 5 kilometer fra Bengtasvej i Hellerup.

Bor du længere væk, så ring og hør, om jeg har tid og mulighed til at flytte en psykologisk samtale hjem til dig.

Du behøver hverken gøre rent eller diske op med lækkerier, fordi du får besøg af en hjemme-hos-psykolog, men det er vigtigt, der er et rum, hvor vi kan tale uforstyrret i cirka en time.

Fordi det tager ekstra tid for mig at komme hen til dig, koster en hjemme-hos-konsultation 250 kroner ekstra pr gang.

 

Du er selvfølgelig også velkommen i mit samtalerum: Samtale hos mig