Træk vejret

Både helt automatisk og helt bevidst

To svømmere holder vejret under vandet

At trække vejret er det første, vi lærer. Selvom vores vejrtrækning automatisk tilpasser sig kroppens behov, kan vi med vores bevidsthed, i hvert fald til en vis grad, styre vores eget åndedræt.

Angst, uro, stress, smerter og en fortravlet hverdag er nogle af de ting, der er slemme til at påvirke vejrtrækningen i negativ retning. En krop, der ikke får ilt nok, kan reagere med angst, bekymring, træthed, vrede, tristhed eller bare generel utilpashed.

Meget ubehag, både mentalt og fysisk, kan lindres og lettes ved at blive bedre venner med sin vejrtrækning.

Når du lærer dit åndedræt at kende, begynder du at forstå, hvordan og hvornår noget så simpelt som at trække vejret kan have indflydelse på både krop og sjæl.

Efterhånden som du bliver bedre til at fokusere på og styre dit åndedræt, bliver det lettere at være til stede i stærke følelser. Og formentlig også lettere at regulere impuls-adfærd, der især kan være besværlig når man overvældes af stærke følelser som angst og vrede.

En eminent måde at blive venner med sin vejrtrækning på er at svømme. Brystsvømnings rolige, rytmiske bevægelser er gode at lave, hvis du har lyst til at opdage, hvordan du kontrollerer dit åndedræt. Crawl stiller større krav til kontrol af vejrtrækningen, for hvis man ikke har styr på sin vejrtækning i crawl, bliver man lynhurtigt forpustet. Øvelse gør heldigvis også mester her!

Mere om vejrtrækning, åndedræt og svømning: