Så blev det endelig tid for Christiansborg Rundt igen. Et fantastisk arrangement, som Dansk Svømmeunion i år afviklede for 4. gang. I år med den ekstra lille krølle, at der om formiddagen blev afviklet et 10 km World Cup stævne på ruten.

Det er en helt unik oplevelse at svømme rundt i kanalen: Man starter fra den blå ponton i Frederiksholms Kanal. Svømmer under Christians Brygge og til venstre forbi Den sorte Diamant. Under Knippelsbro, til venstre ind i Børsgraven og under Børsbroen.

Og så, av av, er der den brede bro ved Slotsholmsgade, ved det store kryds. Den er bred og der var mørkt og man kunne ikke se en hånd for sig og en hel hoben brandmænd lå på lur. Jeg så den ikke, men jeg må have svømmet durk ind i een af dem, for resten af turen foregik med en brændende fornemmelse i ansigtet.

Det var der heldigvis ikke tid til at tude over, for så kom Højbro og et skarpt sving til venstre. Langs Gammel Strand og Vindebrogade ligger man nærmest nede i en grav og kan ikke se ret meget, til gengæld er det svært at fare vild: Der er kun een vej frem.

Efter det sidste sving og broen under Vindebrogade kan man næsten se mål. Men først kommer Marmorbroen og broen under Tøjhusgade og SÅ er det endelig tid til at finde nogle hemmelige rester energi til den sidste spurt mod den blå ponton.  

Jeg havde 3 års jubilæum, og der er ikke meget mere at sige om det, end at det var en dejlig tur! Der var rekordmange deltagere i år – 268 kvinder og 601 mænd gennemførte de 2 km svømning rundt om Danmarks regeringsbygning, mens et mindre antal måtte lade sig samle op undervejs.

Niveauet i toppen var også det højeste nogensinde. Sidste år blev jeg nummer 9 – i år gik 9. pladsen til Sarah Bro fra Gentofte Svømmeklub, der svømmede mere end 2 minutter hurtigere, end jeg gjorde sidste år. Havde jeg svømmet lige så hurtigt som sidste år, var jeg blevet  nummer 25 – men jeg var et snøvlehoved og måtte nøjes med en placering som nummer 27.

Hvis altså man kan stole på resultatlisten, og det kan man desværre ikke helt. På grund af et strømsvigt gik der kuk i tidtagningen, så de vindere, der blev udråbt på dagen, viste sig senere at være blevet overhalet indenom. Svømmeunionen mener, den har fået styr på toppen af resultatlisten, men længere nede i feltet kniber det, i hvert fald på herrernes resultatliste, hvor der ikke er overensstemmelse mellem hvad vi så på dagen og hvad der står i resultatlisten.

Men sådan nogenlunde passer det nok. Det vigtigste er at være med, er det ikke sådan, folk med den rette sportsånd skal sige? Det har jeg nu aldrig helt fattet. Hvorfor konkurrere, hvis man i grunden er ligeglad med, om man bliver nummer 72 eller nummer 1? Selvom man ikke kan blive nummer 1 kan man altid konkurrere med sig selv og yde det bedste, man kan. Det synes JEG er ægte sportsånd.