• Det er fedt at rutsje ned ad Gudenåen med medstrøm under fodsålerne.
   
• Det er en kulturoplevelse at sigte mod tårnet på Roskilde Domkirke på vej over Roskilde Fjord.
   
• Det er fornøjeligt at opleve nordsiden af Vejle Fjord forvandle sig til en folkefest. Og det bliver ikke mindre festligt af, at man som deltager bliver sejlet over til startstedet i en halvhurtig gummibåd.
   
• Lagunen og kanalen på Amager er en fornøjelse, men også en "nødvendighed", fordi eventen fungerer som DM i åbent vand, både for masters og "rigtige" seniorer.
   
• Det er sjovt at svømme over Præstø Fjord, selvom det kun er for de virkeligt velforberedte, de særligt udvalgte om man vil, fordi fællesspisningen i Præstø Roklub bagefter har en hyggefaktor, der er helt i særklasse.

Alt sammen dejlige oplevelser, hvor man møder folk fra nær og fjern med samme passion for at kaste sig durk ud i danske søer og have.

Men Christiansborg Rundt overskygger dem alle sammen:

• Det er fedt at blive ført frem (og skubbet hid og did og frem og tilbage) af de hurtige svømmere i heat-starten.
   
• Det er en kulturoplevelse af format at svømme i kanalerne og under broerne.
   
• Det er festligt at opleve den gode stemning på land med tilskuere og hjælpere og supportere og nysgerrige og tilfældige forbipasserende og kronprinsesser og turister og hunde og barnevogne og borgmestre og jeg skal komme efter dig … både tørskoet før og efter på kajen og fra vandsiden undervejs.
   
• Christiansborg Rundt er, om noget, en absolut nødvendighed: Det er åbentvand-eventen over alle åbentvand-events.
   
• Hyggefaktoren ved Christiansborg Rundt er enorm, da det ikke bare er "the usual suspects", der dukker op. Ved Christiansborg Rundt møder jeg altid en hel  masse andre: Supersvømmere og mindre gode svømmere, unge og gamle, fra min egen klub og fra andre klubber og foreninger.
   
• Men mest af alt fordi … det er jo Christiansborg Rundt, for pokker!

Det eneste, der kan ærgre mig lidt er, at jeg ikke stillede op det første år. Det havde været stort at kunne prale af at have været med siden starten. Men jeg var desværre en kylling dengang i 2006 og var nødt til at sikre mig, at alle overlevede den første tur, før jeg selv turde kaste mig i kanalen. Det kan man da kalde det rene pip!

Så blev det endelig tid for Christiansborg Rundt igen. Et fantastisk arrangement, som Dansk Svømmeunion i år afviklede for 4. gang. I år med den ekstra lille krølle, at der om formiddagen blev afviklet et 10 km World Cup stævne på ruten.

Det er en helt unik oplevelse at svømme rundt i kanalen: Man starter fra den blå ponton i Frederiksholms Kanal. Svømmer under Christians Brygge og til venstre forbi Den sorte Diamant. Under Knippelsbro, til venstre ind i Børsgraven og under Børsbroen.

Og så, av av, er der den brede bro ved Slotsholmsgade, ved det store kryds. Den er bred og der var mørkt og man kunne ikke se en hånd for sig og en hel hoben brandmænd lå på lur. Jeg så den ikke, men jeg må have svømmet durk ind i een af dem, for resten af turen foregik med en brændende fornemmelse i ansigtet.

Det var der heldigvis ikke tid til at tude over, for så kom Højbro og et skarpt sving til venstre. Langs Gammel Strand og Vindebrogade ligger man nærmest nede i en grav og kan ikke se ret meget, til gengæld er det svært at fare vild: Der er kun een vej frem.

Efter det sidste sving og broen under Vindebrogade kan man næsten se mål. Men først kommer Marmorbroen og broen under Tøjhusgade og SÅ er det endelig tid til at finde nogle hemmelige rester energi til den sidste spurt mod den blå ponton.  

Jeg havde 3 års jubilæum, og der er ikke meget mere at sige om det, end at det var en dejlig tur! Der var rekordmange deltagere i år – 268 kvinder og 601 mænd gennemførte de 2 km svømning rundt om Danmarks regeringsbygning, mens et mindre antal måtte lade sig samle op undervejs.

Niveauet i toppen var også det højeste nogensinde. Sidste år blev jeg nummer 9 – i år gik 9. pladsen til Sarah Bro fra Gentofte Svømmeklub, der svømmede mere end 2 minutter hurtigere, end jeg gjorde sidste år. Havde jeg svømmet lige så hurtigt som sidste år, var jeg blevet  nummer 25 – men jeg var et snøvlehoved og måtte nøjes med en placering som nummer 27.

Hvis altså man kan stole på resultatlisten, og det kan man desværre ikke helt. På grund af et strømsvigt gik der kuk i tidtagningen, så de vindere, der blev udråbt på dagen, viste sig senere at være blevet overhalet indenom. Svømmeunionen mener, den har fået styr på toppen af resultatlisten, men længere nede i feltet kniber det, i hvert fald på herrernes resultatliste, hvor der ikke er overensstemmelse mellem hvad vi så på dagen og hvad der står i resultatlisten.

Men sådan nogenlunde passer det nok. Det vigtigste er at være med, er det ikke sådan, folk med den rette sportsånd skal sige? Det har jeg nu aldrig helt fattet. Hvorfor konkurrere, hvis man i grunden er ligeglad med, om man bliver nummer 72 eller nummer 1? Selvom man ikke kan blive nummer 1 kan man altid konkurrere med sig selv og yde det bedste, man kan. Det synes JEG er ægte sportsånd.  

Den 30. august 2008 afholdt Dansk Svømmeunion for 3. gang kollektiv svømmetur rundt om Christiansborg. Jeg var med for 2. gang, og i modsætning til 2007, som jeg mest oplevede som en iskold stroppetur, der alene havde til formål at bevise overfor mig selv, at jeg ikke er bange for at svømme i Københavns kanaler, var 2008 en helt igennem dejlig oplevelse.

Der var masser af sol og god stemning ved verdens måske mest spektakulære åbent-vand-svømme-arrangement: Tænk at kanal-vand i en storby kan være så rent, at man kan svømme rundt om landets parlament. Det er stort!

Årets største, udendørs svømme-event var mindst lige så godt arrangeret som sidste år, men vandet var mere rent og klart end sidst (eller også var jeg mindre sart i år).

Den største forskel for min personlige oplevelse af svømmeturen var dog nok, at jeg i 2007 tog turen i badedragt, mens 2008 var en decideret luksustur i våddragt.

Det er lidt tungere at svømme i våddragt, men det opvejes så rigeligt af den komfort, våddragten giver.

Sidste år var jeg så kold på de sidste par hundrede meter, at jeg ikke kunne mærke mine ben.

I år svedte jeg, da jeg kom i mål, hvilket ikke havde noget med vandtemperaturen at gøre: vandet var ca. 18 grader, både i år og sidste år.

151 kvinder og 411 mænd gennemførte de 2 km i stærkt skiftende tempo: Nogle var med for at komme først, men de fleste var nok mest med for at konkurrere med sig selv og for, ja for den gode oplevelses skyld. Smukt så det i hvert fald ud, med alle de svømmere i det blå, blå vand.

Mens jeg gik rundt og var både varm og lige tilpas dejlig-mat efter de 2 km, var der nogle virkeligt seje svømmere, der deltog i 10.000m DM. Uden våddragt. De fleste af dem så – forståeligt nok! – både forfrosne og forkomne ud, da de kom i mål, og jeg er i dén grad imponeret over dem, der gennemførte. Fra 2 timer og 14 minutter til 2 timer 39 minutter lå de og kæmpede mod kulde og træthed. Giv dem en hånd derude, det er simpelthen SÅ sejt!

Gentofte Svømmeklubs deltagere efter veloverstået svømmetur …

Stor tak til Helle & Henrik Bjørner Søe for lån af de fine billeder!