Tøsedreng er ikke nogen roman … endnu. Det er "bare" et manuskript. Jeg håber, manuskriptet bliver til en roman inden alt for længe, men om romanen kommer til at hedde Tøsedreng, er ikke til at vide.
Jeg afleverede manuskriptet til Lindhardt & Ringhof i slutningen af september 2007 og fik kommentarer retur i november. Deres begejstring var til at overse, hvis man skal sige det mildt. Det var nu ikke nogen overraskelse.
Min egen mave-fornemmelse er, at manuskriptet har nogenlunde samme grad af modenhed som DreamInducer havde, da den var næsten 500 tætskrevne sider lang hed Da Schmidt-Francke blev menneske igen, endte lykkeligt og blev afvist på gråt papir af et middelstort, dansk forlag.
Det var naturligvis en kold klud i ansigtet at få den afvist så blankt, men set i bakspejlet var den så rå, at intet forlag med respekt for sig selv kunne andet end at afvise den. Et år og et uendeligt antal omskrivninger senere blev den så antaget af Lindhardt & Ringhof, som erklærede den stort set udgivelsesklar, som den var.
Havde jeg på forhånd vidst, hvor stort et arbejde det var at komme fra afvist manuskript til udgivelsesklar roman og hvor lidt respons der var fra verden, er jeg ikke sikker på, jeg havde orket det. Men mens jeg skrev, troede jeg hele tiden på, at NU var den der, nu var den præcis som læserne ville kunne lide den. Måske lige en lille-bitte omskrivning mere. Denne gang VED jeg hvor meget arbejde, der stadig venter. Og hvor lidt belønning og hvor meget kritik der venter, når (hvis!) det skulle lykkes mig at få noget udgivelses-egnet ud af alle de ord, der ligger på min harddisk og samler støv.
Så Tøsedreng venter stadig. På inspiration. Tid. Kræfter. Mod. Ork. Og – måske mest af alt – venter manuskriptet på, at jeg tør tro på, at der kunne vente mere belønning anden gang. Ikke nødvendigvis penge (omend det også kunne være dejligt), men bare lidt mere opmærksomhed, fra læsere såvel som professionelle, ville være dejligt.