Psyken

Psyke er det latinske ord for sjæl. Sjælen sidder i øjet eller i hjernen eller …  hvor er det nu, sjælen bor? Uanset hvor sjælen bor, handler sjælen og det psykiske om tanker, følelser, adfærd og den måde, du forstår dig selv og er dig selv på.

Psykologiske udfordringer er et livsvilkår. Psykologiske udfordringer og sjælekvaler er derfor ingen skam, for alle mennesker har, har haft eller kan få ondt i psyken.

Når du har ondt i kroppen, går du til lægen. Når du har ondt i psyken, kan samtaler med en psykolog lindre ubehaget og lære dig at håndtere og forstå hvad der sker med dig, dit liv, din psyke.

Målet med psykologisk samtale er at du får det bedre med dig selv og dine omgivelser. Som psykolog hjælper jeg dig med at forstå dine egne og andres tanker, følelser og adfærd og du får hjælp til at tackle de udfordringer, du tumler med. Nu og her og i fremtiden.