Jeg var inkarneret Facebook-hader -  lige til jeg selv sprang på.

Alle historierne om de frygtelige ejere, der stjæler rettighederne til de ting, du lægger ud, og bruger det du skriver imod dig – fyha, ikke noget for mig.

Efterhånden er det jo blevet sådan, at der er viden og diskussioner man ikke kan få adgang til, medmindre man har en facebook-profil.

Så … jeg lagde ud med at oprette en 'anonym' profil, men er selvfølgelig endt som en særdeles flittig bruger. Jeg elsker den uforpligtende kommunikation og den måde, Facebook hjælper med at holde kontakt til familie, venner og bekendte.

Og så er der grupperne. Det er hvert ulige meget lettere at få en diskussion i gang i en facebook-gruppe end så mange andre steder på internettet. Nogle brugere er med i mange, andre i få. Jeg er kun med i mine egne facebook-grupper og i grupper, hvor jeg gider følge bare en lille smule med i, hvad der foregår.

Mit seneste skud på stammen er Køkkenhemmeligheder. Vi går alle rundt med nogle køkkenhemmeligheder, som ikke er mere hemmelige, end at vi gerne vil dele dem med andre. Det kan være sådan noget som hvordan man steger gåsen helt perfekt til jul. Hvor man køber de lækreste råvarer. De køkkenredskaber, der gør køkkenlivet værd at leve.

Men … som alle andre facebook-grupper begynder den nok inden længe at leve sit helt eget liv. Den blev oprettet i går, og nu er det op til medlemmerne at finde ud af, hvad den skal bruges til. Alle er velkomne!

Er det pinligt at google sig selv?

Jeg har gjort det jævnligt, så længe jeg kan huske.

Jeg synes faktisk, man er NØDT til at gøre det. Hvordan skulle man ellers finde ud af det, andre mennesker med få klik kan finde ud af om een?

Jeg faldt tilfældigt ned foran DR1 her i aften. Programmet hed Til tasterne og netop som jeg drattede ned i sofaen, tonede Jimmy Jørgensen frem på skærmen for at fortælle, hvad han bruger nettet til.

Han klikkede på en liste med web-steder, han havde besøgt for nylig, og så stod hans eget navn på listen: Han havde googlet sig selv. Med brødebetynget mine sagde han noget i retning af '… alle lyver om at de gør det, men de gør det alligevel. Det er lidt flovt at indrømme.'

Jeg synes ikke, det er flovt. Jeg indrømmer gerne, at jeg gør det med jævne mellemrum. Googler mig selv.

Er man kunstner, sportsudøver, nyforelsket, selvstændig erhvervsdrivende, lønmodtager eller simpelthen bare i live, kan man være stensikker på, at nogen har googlet ens navn. Så for at være på forkant er man nødt til at google sig selv, bare en gang imellem. Så er man beredt – og forberedt – når man møder journalister, kunder, potentielle svigermødre og kommende arbejdsgivere, der liiige har smuttet et par gåseøjne om ens navn.

Så kære Jimmy Jørgensen. Næste gang, du googler dig selv, dukker denne side op. Et godt stykke nede i listen over søgeresultater, der er mange, der skriver om dig på nettet. Og nej, det er IKKE spor flovt at google sig selv. Tværtimod er man da lidt af en idiot, hvis man ikke gør det!

PS: Jeg synes, du var FANTASTISK i Come together. Hvis ikke det var så dyrt at gå i teatret, ville jeg have set den forestilling mindst 20 gange!!

PSPS: Undskyld billed-kvaliteten – jeg fotograferede mit tv …

PSPSPS: Til jer, der ikke har googlet jer selv endnu: Husk at sætte jeres navn i gåseøjne – sådan her: "ellen garne"

PSPSPSPS: Hvis man googler sig selv i andre søgemaskiner, får man (måske) andre resultater.

Der er stadig små og store detaljer her og der, jeg gerne vil have til at fungere anderledes, men det går jo nok som det altid gør, når man bygger om: Man vænner sig til, at de sidste detaljer ikke er helt, som man egentlig ville have haft dem. Måske tager jeg mig sammen en dag og finder ud af, hvordan man får det sidste på plads …

Cheerio, Ellen )

Jeg synes egentlig ikke, jeg plejer sidde bagerst i den teknologiske kupé, men jeg må vist være den sidste i hele verden, der har lukket sig ind på Facebook

Når jeg først er på nu, er det fordi jeg i grunden synes, Facebook-konceptet passer bedre til teenagere, end til en midaldrende kone som mig.

Men nu er trosserne gået, min indre teenager er sluppet løs og hvem ved, hvad der så kan ske. 3 facebook-venner har jeg, og teenageren i mig skriger JA JEG ER PÅ!

Den midaldrende Ellen ryster overbærende de grå lokker, bøjer sig over strikketøjet og forsikrer sig selv om, at det KUN er fordi mangen en god debat efterhånden udspiller sig i en Facebook-gruppe, og hvis man vil have adgang til dem, så er man nødt til at oprette sig som Facebook-bruger.

Ses derude!