Jeg har skrevet det før, men jeg skriver det lige igen: Jeg er vild med Erlend Loes bøger.
Doppler, Volvo Lastvagnar, Naiv. Super, Kvinden flytter ind – og nu L.
Erlend Loe skriver så knastørt konstaterende, at jeg indimellem græder af grin.
L er en lille, tyk bog i et lidt sært format. Den handler om en ung mand, der har regnet ud, at den polynesiske befolkning nedstammer fra sydamerikanere på skøjter, der kom på afveje under den seneste istid. Nu gælder det bare om at finde nogle skøjter derude, så han kan bevise, at teorien holder vand.
Fortælleren, der tilfældigvis hedder Erlend, får samlet 6 unge mænd til at tage med på en ekspedition, der ville have gjort Thor Heyerdahl grøn af misundelse …
Jeg har netop hulket mig igennem ca. 25 sider, hvor de 7 ungersvende, den ene mere arbejdssky og aparte end den anden, afprøver forskellige styreformer på en ellers ubeboet ø i Polynesien. Fantastisk motion for grinemusklerne 
Tags: erlend loe, læseglæde, litteratur