Jeg har en svaghed for lurifaks Niels Olsen. Han kan lave de mest utrolige ansigter, og jeg kommer tit til at grine, bare jeg ser ham.
I dag, den 8. marts 2010, er det Kvindernes Internationale Kampdag – og ifølge Politiken Niels Olsens 50 års fødselsdag.
Som kvinde burde jeg vel fejre det første mere end det sidste, men i går bragte Politiken et portræt af Niels Olsen i anledning af hans runde dag i dag.
Selvom artiklen er skrevet af en eller anden halvtør journalist og ikke af Niels Olsen selv, kom jeg til grine mange gange undervejs. Og for at det ikke skal være løgn, brød jeg ud i sang bagefter!
Årsagen til både grin og sang er en tekst i artiklen, Niels Olsen angiveligt har skrevet til Ørkenens Sønner. Den går på melodien Jeg plukker fløjlsgræs (klik på linket og på afspil-symbolet for at høre melodien) og er på ingen måde stueren.
Teksten kan godt læses, men skal man have fuldt udbytte skal den synges. Samspillet mellem tekst og melodi er simpelthen så grotesk, at det bliver helt vanvittig morsomt.
Kan man klare lidt humor under bæltestedet, kan man jo hylde Niels Olsen ved at rense stemmebåndet og underholde sig selv og sine omgivelser med en lille sang:
Han havde fået en hæmoride,
men hvor den sad, si'r vi ikke her.
Det gjorde ondt, når han skulle … bummelum,
men også tit selv om han lod vær'.
Han brugte cremer og acetone,
med ostehøvl gav han sig i kast.
Men regionen blev bare gloende,
og hæmoriden sad stadig fast.
Men i avisen, der fandt han lykken,
annoncen loved' et bedre liv:
Med yoga styrker man både psyken,
og man bli'r bøjelig som et siv.
Han gik i træning, lod vær' at spise,
og han blev smidigere dag for dag.
Og året efter ved kyndelmisse,
der bed han selv hæmoriden af.
Tags: ørkenens sønner, humor, Niels Olsen
Jeg var inkarneret Facebook-hader - lige til jeg selv sprang på.
Alle historierne om de frygtelige ejere, der stjæler rettighederne til de ting, du lægger ud og bruger det du skriver imod dig – fyha, ikke noget for mig.
Efterhånden er det jo blevet sådan, at der er viden og diskussioner man ikke kan få adgang til, medmindre man har en facebook-profil.
Så … jeg lagde ud med at oprette en 'anonym' profil, men er selvfølgelig endt som en særdeles flittig bruger. Jeg elsker den uforpligtende kommunikation og den måde, Facebook hjælper med at holde kontakt til familie, venner og bekendte.
Og så er der grupperne. Det er hvert ulige meget lettere at få en diskussion i gang i en facebook-gruppe end så mange andre steder på internettet. Nogle brugere er med i mange, andre i få. Jeg er kun med i mine egne facebook-grupper og i grupper, hvor jeg gider følge bare en lille smule med i, hvad der foregår.
Mit seneste skud på stammen er Køkkenhemmeligheder. Vi går alle rundt med nogle køkkenhemmeligheder, som ikke er mere hemmelige, end at vi gerne vil dele dem med andre. Det kan være sådan noget som hvordan man steger gåsen helt perfekt til jul. Hvor man køber de lækreste råvarer. De køkkenredskaber, der gør køkkenlivet værd at leve.
Men … som alle andre facebook-grupper begynder den nok inden længe at leve sit helt eget liv. Den blev oprettet i går, og nu er det op til medlemmerne at finde ud af, hvad den skal bruges til. Alle er velkomne!
Tags: facebook, køkkenhemmeligheder, madlavning
Jeg besøgte Venligheden en decemberblå dag sidste år.
Tags: grundtvig, rønnebæksholm, venligheden